3. marts 2026 – Invitation til Generalforsamling

DAGSORDEN

Generalforsamling – Nr. Galten Forsamlingshus
Tirsdag d. 03-03-2026 kl. 19.30 – alle er velkomne.

  1. Valg af dirigent
  2. Forelæggelse af bestyrelsens beretning
  3. Forelæggelse af årsregnskab
    Link til årsregnskabet for 2025.
  4. Fastsættelse af kontingent for kommende år
  5. Indkomne forslag
  6. Valg af bestyrelse og suppleant
    På valg er:
    • Per Hermansen (modtager genvalg)
    • Susanne Mortensen (modtager ikke genvalg)
    • Susanne Rokkjær (modtager genvalg)
    • Anders Balle (modtager genvalg)
      Suppleant: Annette Sørensen (modtager genvalg)
    • Bestyrelsen foreslår: Jeanette Højmose Madsen (modtager valg til bestyrelsen)
  7. Valg af revisor
    På valg er: Torben Hansen (modtager genvalg)
  8. Eventuelt

Valg af landsbyrepræsentant til Landsbyrådet i Favrskov Kommune
Nr. Galten skal have valgt landsbyrepræsentant.
På valg er: Per Hessellund Laursen, Erslevvej 42, Nr. Galten (modtager genvalg)

3. marts 2026 – Invitation til Generalforsamling Read More »

Fællesspisning og foredrag: Turen går til Grønland

Vi inviterer til fællesspisning i forsamlingshuset torsdag den 26. februar kl. 18.00, efterfulgt af et kort og stemningsfuldt foredrag om Grønland.

Lene og Lisbeth fortæller om deres rejse til Grønland i marts 2025, hvor turen gik til Nuuk, Sisimiut og Ilulissat. Gennem billeder og fortællinger tager de os med ud i de storslåede landskaber og giver et indblik i livet i de tre meget forskellige byer.

Derudover deler Lene personlige erindringer fra sin tid i Grønland, hvor hun boede der i en årrække i 1960’erne, og giver dermed også et historisk perspektiv på landet og dets udvikling.

Pris for fællesspisning og foredrag:

  • 100 kr. pr. person
  • ½ pris for børn og unge 12–18 år
  • Gratis for børn under 12 år

Tilmelding senest den 23. februar til
Anders Balle på telefon 40 74 36 53 (gerne SMS).

Kom og vær med til en hyggelig aften med god mad, fællesskab og fortællinger fra det høje nord.

Fællesspisning og foredrag: Turen går til Grønland Read More »

30. Januar 2026: Gumbo og Blues med HP Lange

Fredagscafé: Gumbo & Blues med HP Lange Kom til en stemningsfuld fredagscafé, hvor vi varmer op med ægte sydstatsstemning! Der serveres Gumbo – den klassiske creole-gryde fra Louisiana – efterfulgt af levende bluesmusik fra HP Lange.

Tid: Den 30. januar kl. 18.00
Sted: Nr. Galten Forsamlingshus, Erslevvej 35, 8370 Hadsten.

Fredagscaféen byder denne gang på en rejse mod syd – helt til Louisiana, hvor gryden simrer og bluesen lever.
Vi starter aftenen med en portion hjemmelavet Gumbo, den krydrede og fyldige ret, der er en klassiker fra New Orleans’ creolekøkken.
Når smagsløgene er forkælet, bliver det ørernes tur, når HP Lange går på scenen.

HP Lange har gennem mere end tre årtier markeret sig som en af landets førende bluesmusikere. Hans musik henter inspiration fra den amerikanske roots- og delta-blues, og hans rå vokal, slideguitar og mundharmonika skaber en stemning, der leder tankerne direkte til Mississippis varme aftener og New Orleans’ pulserende gader.
Med sig bringer han en sjælden autenticitet, spilleglæde og nærvær – det er blues, som den skal lyde.

Så kom og vær med til en aften med varm Gumbo, kold øl og levende blues, når fredagscaféen inviterer til Gumbo & Blues med HP Lange.

Tilmelding til Per Hermansen på telefon 3030 6916 (Gerne SMS) nødvendig – senest den 25. januar 2026.

Entré for mad og musik: 250 kr.

Indbetal på konto 9326-0017158589 eller mobilpay på TLF. 379 307.

30. Januar 2026: Gumbo og Blues med HP Lange Read More »